Buben & Zörweg
Icon

Buben & Zörweg

Drengedrømmen, der gik i opfyldelse

Harald Buben og Christian Zörweg mødte hinanden for første gang i Østrig i en alder af 10 år. Mens de hver dag fulgtes hjem fra skole, begyndte de at drømme om at rejse verden rundt og forhåbentlig en dag erobre den med deres specielle og personlige stil. Inspireret af deres hjemland, begyndte de to venner at sælge østrigske opaler til juvelbranchen, mens de stadig studerede på universitetet.

Ure og skabe ud over det sædvanlige

Kort tid efter lancerede de BUBEN&ZORWEG med specialisering inden for luksuriøst fremstillede selvoptrækkende ure. BUBEN&ZORWEG har efterfølgende også lanceret en række andre produkter, som for eksempel pengeskabe og vinskabe. Her ses det tydeligt, at deres personlige og altid elegante stil går igen i alle deres produkter.

Håndlavet til perfektion

Der er tænkt over detaljerne, og der er gjort noget ud af, at alle produkterne fremstår som praktiske men samtidig ekstremt stilrene. De bruger de bedste mikromotorer på markedet, og da alle deres produkter er håndlavede, har du mulighed for at bestille et produkt med præcis de egenskaber, du kunne tænke dig.

Et internationalt brand

Deres flair for at skabe luksusprodukter ses tydeligt, da der er gjort noget ud af hver en detalje og de aldrig lader noget forhindre dem i at bruge de bedste materialer - hver gang. BUBEN&ZORWEG er i dag internationale og har 16 butikker fordelt over hele verden. BUBEN&ZORWEG kan i år 2015 fejre deres 20 års jubilæum.